Medisat indtager Norge
10-06-2010 13:35:45 Medisat A/S har indgået en aftale med Stavanger Universitets Hospital i Norge om levering af patientkufferten til KOL (patienter med rygerlunger).
I Norge har de startet et projekt under navnet Dalane DMS under ledelse af projektleder Johannes Bergsåker-Aspøy. Projektet har indtil videre fået bevilliget kr. 5 millioner.
Patientkufferten til KOL gør det muligt for hospitalet at yde behandling og kontrol af deres KOL-patienter mens patienterne opholder sig i deres eget hjem. Derved sparer hospitalet sengepladser samtidig med, at patienten undgår længerevarende hospitalsindlæggelse og kan opholde sig i deres trygge og vante omgivelser.
Patientkufferten er enkel og nem for patienten at anvende og det bliver Stavanger Universitets Hospital selv, som vil stå for opsætning af patientkufferten i patientens hjem.
Når patientkufferten er sat op hos patienten, kan det sundhedsfaglige personale fra Stavanger Universitets Hospital via videoopkobling, guide og kommunikere med patienten via både videoskærm og mikrofon.
Den indgåede aftale mellem Medisat A/S og Stavanger Universitets Hospital løber indtil videre fra 1. maj 2010 og et år frem.
Ledelsen på Stavanger Universitets Hospital forventer at projektet vil bidrage med en bedre udnyttelse af resurserne, herunder også en økonomisk gevinst, idet patientgruppen vil kræve færre og kortere indlæggelser.
Medisat A/S glæder sig til den spændende opgave det bliver, at skulle levere patientkufferter til et Universitets Hospital i Norge. Det er med meget store forventninger, at Medisat A/S har indgået denne aftale med Johannes Bergsåker-Aspøy fra Stavanger Universitets Hospital i Norge.
Medisat A/S har også udviklet en patientkuffert til hjertepatienter og til genoptræning.
For yderligere oplysninger omkring Patientkufferten kontakt da:
Head Of Department. Jørgen Thomsen. jto@medisat.dk Tlf:+45 70 21 60 70