Patientkufferten gør det muligt at udskrive patienter med f.eks. KOL (rygerlunger) tidligere i forløbet og flytte en del af behandlingen hjem til dem selv. På den måde frigiver sygehuset sengepladser, og patienten undgår lang tids indlæggelse på sygehuset.
Med Patientkufferten kan en patient hjemme hos sig selv blive tilset og behandlet af en specialiseret læge eller sygeplejerske, som stadig befinder sig på sygehuset. Patientkufferten kan kobles sammen med forskelligt medikoteknisk udstyr, som aflæses og fjernstyres af behandleren.
Patient og behandler kan samtidig se og tale med hinanden via en skærm og en indbygget mikrofon. På den måde oplever patienten den samme tætte personlige kontakt med behandleren som under sin indlæggelse, men i vante og trygge rammer hjemme hos sig selv.
Forløbet
Patienten indlægges på sygehuset som vanligt, men kan, efter endt undersøgelse og observation, allerede sendes hjem igen 24-36 timer senere. Medisat installerer kufferten i patientens hjem og hjælper patienten i gang. Dernæst kan den første hjemmekonsultation finde sted.
Patienten åbner blot kufferten, trykker på en opkaldsknap og kommer så i videokontakt med en behandler. Behandler og patient foretager derpå sammen de nødvendige målinger, som behandleren aflæser direkte i sit system. Når forløbet er færdigt, typisk efter 7–10 dage, afhenter Medisat kufferten igen.
Den tekniske del
Patientkufferten består af en patientdel og en lægedel. Patientdelen er en specielt udviklet transportabel telemedicinsk enhed som muliggør live videokonference samt datatransmission fra tilkoblet medikoteknisk udstyr.
Til opkobling kan der p.t. benyttes følgende teknologier: - Kablede forbindelser: ADSL, mv. - Trådløse teknologier: Clearwire, 3G, NMT, Satellit, mv. Lægedelen består af en speciel tilrettet telemedicinsk arbejdsstation, som indeholder alle nødvendige applikationer for opkobling til videokonsultation og datahentning fra patientdelen.
Hvis du ønsker at se billeder af kufferten samt få yderligere oplysninger om den, kan du downloade denne pdf:
Patientkuffert brochure
Ønsker du mere information og eventuelt en demonstration, kan du kontakte Medisat på telefon +45 70 21 60 70 eller på e-mail info@medisat.dk